Samsynsproblemer
Symptomer på samsynsproblemer
Hvis øjnene ikke samarbejder ordentligt, skal der bruges unødig tid og energi på at kompensere for det. De fleste folk med samsynsproblemer, “mærker” dagligt noget til
deres synsproblemer.
Symptomerne på et dårligt samsyn kan bl.a. være:
- Træt i øjnene
- Hovedpine (specielt i pande/tinding)
- Ondt i øjnene
- Svært at koncentrere sig
- Dobbeltsyn (evt. kun ved træthed)
- Dækker eller lukker det ene øje
- Kort læseafstand
- Hovedet bevæges med ved læsning
- Hopper i teksten og linierne ved læsning
- Læser langsomt
- Svært ved at huske hvad du har læst
- Fokuseringsbesvær
- Svært ved at omstille synet fra afstand til nær, eller omvendt
- Svimmelhed
- Svingende sportspræstationer
- Skæv hovedholdning
- Blodskudte øjne
- ”Grus” eller kløen i øjnene
- Klodsethed
Hvis du ofte oplever nogle af ovenstående gener, anbefaler jeg en grundig synsanalyse (kontakt mig for at høre mere).
Jeg ser dog også af og til folk med samsynsproblemer, som ikke mærker
nogle gener. Men samsynsproblemerne lægger beslag på en masse
energi, som medfører, at man ikke får udnyttet sit potentiale fuldt ud.
Der kan være mange årsager til et dårligt samsyn.
Synsfunktionen færdigudvikles i barndommen, sideløbende med den
motoriske udvikling. Undervejs kan der være forhold, der forstyrrer
denne udvikling, således at motoriske eller synsmæssige udviklingstrin
springes over, eller ikke gennemføres normalt.
Et stort pres på synet i forbindelse med meget nærarbejde kan også
være med til at udløse samsynsproblemer. For nogle mennesker vil
belastningen være så stor (selv med de bedst mulige brillestyrker),
at samsynet lider under det.
De mest almindelige symptomer på samsynsproblemer er :
- Øjenbevægelsesproblemer, hvor øjnenes bevægelser er hoppende, hakkende og ukoordinerede.
- Fokuseringsproblemer, som skyldes at øjnenes fokuseringsmekanisme er for svag og/eller for langsom.
- Fiksationsproblemer, hvor synsakserne fra de to øjne ikke krydser præcist i det punkt, der kigges på. Det kræver en konstant anstrengelse at kompensere for den upræcise fiksering, og undgå sløret syn eller dobbeltsyn.
- “Konvergensinsufficiens”, som er en utilstrækkelig indaddrejning af øjnene på de korte afstande
Der er dog ingen grund til at finde sig i et dårligt samsyn.
Samsynsproblemer kan trænes væk.
Har du samsynsproblemer?
Et godt samsyn er langtfra en selvfølge. Omkring 20% af alle børn og voksne har samsynsproblemer.