Symptomer på Samsynsproblemer

Hvis øjnene ikke samarbejder ordentligt, skal der bruges unødig tid og energi på at kompensere for det. De fleste folk med samsynsproblemer, "mærker" dagligt noget til
deres synsproblemer.

Symptomerne på et dårligt samsyn kan bl.a. være :

  • Træt i øjnene
  • Hovedpine (specielt i pande/tinding)
  • Ondt i øjnene
  • Svært at koncentrere sig
  • Dobbeltsyn (evt. kun ved træthed)
  • Dækker eller lukker det ene øje
  • Kort læseafstand
  • Hovedet bevæges med ved læsning
  • Hopper i teksten og linierne ved læsning
  • Læser langsomt
  • Svært ved at huske hvad du har læst
  • Fokuseringsbesvær
  • Svært ved at omstille synet fra afstand til nær, eller omvendt
  • Svimmelhed
  • Svingende sportspræstationer
  • Skæv hovedholdning
  • Blodskudte øjne
  • ”Grus” eller kløen i øjnene
  • Klodsethed

Hvis du ofte oplever nogle af ovenstående gener, anbefaler jeg en grundig synsanalyse (kontakt mig for at høre mere).

Jeg ser dog også af og til folk med samsynsproblemer, som ikke mærker
nogle gener. Men samsynsproblemerne lægger beslag på en masse
energi, som medfører, at man ikke får udnyttet sit potentiale fuldt ud.

Der kan være mange årsager til et dårligt samsyn.
Synsfunktionen færdigudvikles i barndommen, sideløbende med den
motoriske udvikling. Undervejs kan der være forhold, der forstyrrer
denne udvikling, således at motoriske eller synsmæssige udviklingstrin
springes over, eller ikke gennemføres normalt.
Et stort pres på synet i forbindelse med meget nærarbejde kan også
være med til at udløse samsynsproblemer. For nogle mennesker vil
belastningen være så stor (selv med de bedst mulige brillestyrker),
at samsynet lider under det.

De mest almindelige symptomer på samsynsproblemer er :

  • Øjenbevægelsesproblemer, hvor øjnenes bevægelser er hoppende, hakkende og ukoordinerede.
  • Fokuseringsproblemer, som skyldes at øjnenes fokuseringsmekanisme er for svag og/eller for langsom.
  • Fiksationsproblemer, hvor synsakserne fra de to øjne ikke krydser præcist i det punkt der kigges på. Det kræver en konstant anstrengelse, at kompensere for den upræcise fiksering, og undgå sløret syn eller dobbeltsyn.
  • "Konvergensinsufficiens", som er en utilstrækkelig indaddrejning af øjnene på de korte afstande

Der er dog ingen grund til at finde sig i et dårligt samsyn.

De fleste samsynsproblemer kan afhjælpes med synstræning / samsynstræning.


Se også

Screening for samsynsproblemer hos børn og unge.
Vejledning til skolelærere og sundhedsfagligt personale (og forældre).

Diverse klientbilleder

Diverse klientudtalelser

  • "Jeg kan nu pludselig gribe de ting, der bliver kastet til mig og jeg har fået en helt anden dybdeopfattelse end før, da jeg nu kan se i 3 D både langt væk og tæt på."

    - Gitte (30 år)
  • "Jeg er meget chokeret over at mit overblik i trafikken var så dårligt.

    Tænk jeg har kørt bil. Nu kan jeg jo se."


    Mundligt citat fra klinikken.

    - Randi (59 år)
  • "Udbyttet har været rigtig stort for jeg havde ikke regnet med, at det ville hjælpe så meget, som det har gjort."


    Michael (19 år) Fodboldspiller
  • "Line [10 år] ser ikke længere dobbelt, hun er i løbet af 4 måneder gået fra at være en usikker læser af let tekst (med mange læsefejl og ringe læselyst) blevet en god læser af aldersrelevant tekst."


    - Forældrene til Line (10 år)
  • ".. svimmelheden begyndte hurtigt at aftage – efterhånden er den fuldstændigt forsvundet."

    - Birthe (59 år)
  • "Jeg har meget bedre timing i dag og føler at jeg ser bolden bedre.

    Balancen er også forbedret."


    - Joakim (20 år), Tennisspiller
  • "Jeg er dybt imponeret over, at man med så enkle midler og en forholdsvist beskeden indsats kan nå så gode resultater."

    - Annett (46 år)
  • "Efter jeg begyndte på samsyns træning, er min læsehastighed øget betragteligt, og jeg kan læse i meget længere tid uden at blive træt.

    Desuden er jeg ikke nød til at springe tilbage for at kontrollere det jeg læser.

    Jeg er i det hele taget blevet bedre til at læse, er sågar begyndt at læse historie højt for børn, det har jeg i hvert fald ikke rodet mig ud i tidligere.

    Endvidere er jeg også blevet bedre til at skrive og stave."


    - Thomas (40 år)
  • "Efter ¾ års træning med besøg hos Doris ca. hver 3-4 uge har Sofie rykket sig meget. Hun kan nu læse uden at blive træt og ukoncentreret i længere tid og hendes uro er blevet meget mindre. Vi får nu gode tilbagemeldinger fra skolen i stedet for det modsatte."

    - Sofie (16 år)
  • "Vi har kunnet se fremskridt igennem hele forløbet.

    Maja har selv været lidt længere om at se fremskridtene, men når det så skete, har det været lidt af en "aha" oplevelse".


    - Maja (11 år)
  • "We have worked with the TrainYourEyes – sports vision training for about 6 months last fall.

    We all feel that we have gained a lot, especially when it comes to concentrating for a longer time which is necessary in curling.

    It’s difficult to say which exercises improved what, but we are convinced that Train Your Eyes plays a big role in us qualifying to the Olympics in Sochi 2014."


    - Danish National Team of Curling - The Ladies - Team Lene Nielsen
Doris Holmer   ‒  Neurooptometrisk synstræner  ‒  Solrød Center 52, c /o Profil Optik  ‒   E-mail: Doris@Samsyn.dk  ‒  Tlf: 50 53 55 38