Samsynsproblemer

Hvis øjnene ikke samarbejder ordentligt, skal der bruges unødig tid og energi på at kompensere for det. De fleste folk med samsynsproblemer, "mærker" dagligt noget til
deres synsproblemer.

Symptomerne på et dårligt samsyn kan bl.a. være :

  • Øjentræthed
  • Hovedpine (specielt i pande/tinding)
  • Ondt i øjnene
  • Koncentrationsbesvær
  • Dobbeltsyn (evt. kun ved træthed)
  • Dækker eller lukker det ene øje
  • Kort  læseafstand
  • Hovedet bevæges med ved læsning
  • Hopper i teksten og linierne ved læsning
  • Lav læsehastighed
  • Svært ved at huske hvad man har læst
  • Fokuseringsbesvær
  • Svært ved at omstille synet fra afstand til nær, eller omvendt
  • Svimmelhed
  • Svingende sportspræstastioner
  • Skæv hovedholdning
  • Blodskudte øjne
  • ”Grus” eller kløen i øjnene
  • Klodsethed

Hvis du ofte oplever nogle af ovenstående gener, anbefaler vi en grundig synsanalyse.

Vi ser dog også af og til folk med samsynsproblemer, som ikke mærker
nogle gener. Men samsynsproblemerne lægger beslag på en masse
energi, som medfører, at man ikke får udnyttet sit potentiale fuldt ud.

Der kan være mange årsager til et dårligt samsyn.
Synsfunktionen færdigudvikles i barndommen, sideløbende med den
motoriske udvikling. Undervejs kan der være forhold, der forstyrrer
denne udvikling, således at motoriske eller synsmæssige udviklingstrin
springes over, eller ikke gennemføres normalt.
Et stort pres på synet i forbindelse med meget nærarbejde kan også
være med til at udløse samsynsproblemer. For nogle mennesker vil
belastningen være så stor (selv med de bedst mulige brillestyrker),
at samsynet lider under det.

De mest almindelige samsynsproblemer er :

  • Øjenbevægelsesproblemer, hvor øjnenes bevægelser er hoppende, hakkende og ukoordinerede.
  • Fokuseringsproblemer, som skyldes at øjnenes fokuseringsmekanisme er for svag og/eller for langsom.
  • Fiksationsproblemer, hvor synsakserne fra de to øjne ikke krydser præcist i det punkt der kigges på. Det kræver en konstant anstrengelse, at kompensere for den upræcise fiksering, og undgå sløret syn eller dobbeltsyn.

· "Konvergensinsufficiens", som er en utilstrækkelig indaddrejning af
øjnene på de korte afstande.

Der er dog ingen grund til at finde sig i et dårligt samsyn.

De fleste samsynsproblemer kan afhjælpes med synstræning / samsynstræning.


Se også

Screening for samsynsproblemer hos børn og unge.
Vejledning til skolelærere og sundhedsfagligt personale (og forældre).

Diverse klientudtalelser

Doris Holmer   ‒  Optometrist og synstræner  ‒  Solrød Center 52, c /o Profil Optik  ‒   E-mail: Doris@Samsyn.dk  ‒  Tlf: 50 53 55 38