Klientudtalelser

Nedenfor ses en række skriftlige klientudtalelser, som Samsynsklinikken har modtaget gennem årene. De er sorteret således, at de nyeste udtalelser er øverst.

Tryk på en fane for at gøre den aktiv.

Pernille, 33 år

August 2015.

Før jeg startede til samsynstræning læste jeg langsomt og jeg havde svært ved at sidde ved computeren i længere tid uden at få hovedpine og blive træt i øjnene.

Jeg havde mange problemer med migræne anfald efter lange køre turer i bilen og efter lange dage på kontoret. Mit overskud var sjældent ret stort pga. hovedpinen. Jeg har aldrig været glad for at køre bil og blev stresset og usikker, når jeg kørte på motorvejen.

Herudover blev jeg ofte rigtig utilpas og svimmel, når jeg var i blandt mange mennesker. Da jeg startede til samsynstræning fandt Doris frem til, at jeg hverken kunne skele med øjnene, se 3D og slappe af i mine øjne.
Desuden var mit perifere syn ikke det bedste, hvilket vil sige, at jeg havde svært ved at se det, der skete omkring mig. Dette kunne forklare min angst ved bilkørsel og ved at være blandt mange mennesker.

Jeg arbejdede intens med de opgaver jeg fik fra Doris i 20-30 min om dagen 5-6 dage om ugen i omkring et halvt år. Antallet af migræne anfald er blevet reduceret en hel del. Jeg har det bedre med at køre bil og er nu ikke længere stresset og bange for en tur på motorvejen. Jeg kan stadig blive utilpas når jeg er blandt mange mennesker, men det er slet ikke i samme grad, som det har været.

Min livskvalitet er helt klart blevet forøget, og jeg har nu overskud til min datter og min kæreste, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Jalte, 11 år

Da vores søn startede til samsynstræning, havde han svært ved at læse mere end 5 min ad gangen uden at stoppe op og klage over, at bogstaverne hoppede og dansede.

Han fik hovedpine og mistede forholdsvis hurtigt koncentrationen. Doris testede Jalte og fandt blandt andet ud af, at han så dobbelt helt ud på 1,6 m, at han havde svært ved at fokusere, havde svært ved at genkalde sig billeder i hovedet samt at få øjnene til at samarbejde. Vi fik øvelser der skulle laves hjemme, og hurtigt så vi de første resultater og afstanden hvor Jalte så dobbelt mindskedes hurtigt.

Efter 11 ganges træning i klinikken samt næsten daglig hjemme træning er Jaltes dobbeltsyn væk, han kan genkalde sig billeder i hovedet i det hele taget få øjnene til at arbejde sammen. Som forældre er vi så stolte over vores søns arbejde og meget glade for at vi henvendte os til Doris, som er meget dygtig.

Med venlig hilsen Henrik og Dorte

Anna, 26 år

Før jeg startede til træning brugte jeg læsebriller, havde svært ved at læse i lang tid, sidde ved computer i lang tid, koncentrere mig. Desuden var jeg meget klodset og gik tit ind i ting, og jeg blev forvirret og stresset når jeg kørte bil.

Hos Doris fandt jeg ud af, at jeg havde problemer med at få øjnene rettet ind, og at jeg brugte så mange kræfter på det at jeg blev alt for hurtig træt - der af den mistede koncentration! Desuden var mit perifere syn ikke så godt, mit synsfelt var ikke så stort - dette kunne forklare min klodsethed og mit stress ved bilkørsel.

Nu efter flere måneders træning er jeg snart ved at være færdig, jeg læser mere, kan sidde foran skærmen i lang tid og har ikke så tit hovedpine, som jeg havde før. Jeg har det også bedre med at køre bil, og har ikke så mange blå mærker som før. Det har krævet meget arbejde, og min motivation for at træne 5 gange om ugen har ikke været lige god hele vejen igennem, men resultatet har været det hele værd!

Et bonus til synstræningen har været, at jeg har lært at gøre mig skeløjet, så nu kan jeg lave fis og ballade!

Grethe, 57 år

For ca. 5 år siden, fik jeg konstateret problemer med mit samsyn og fik behandling på en anden Samsynsklinik.

Det hjalp rigtig meget. I løbet af sidste sommer, fik jeg ret voldsom hovedpine og store problemer med at sidde ved min computer om eftermiddagen. Derudover havde jeg også problemer med at køre bil om aftenen. Min læge henviste til en neurolog, men inden jeg bestilte tid, valgte jeg at tage kontakt til Doris, da jeg synes symptomerne var de samme som sidst. Det viste sig heldigvis, at der ikke var noget alvorligere i vejen med hovedet. Efter ca. 6 mdr. hos Doris, er jeg nu sluppet helt af med mine problemer med at køre bil om aftenen og frem for alt, kan jeg igen passe mit arbejde ved min PC og min hovedpine forsvandt ret hurtigt efter de første gange.

Jeg kan varmt anbefale Doris og jeg fortæller gladelig mine omgivelser og kunder om hende.

Grethe Eriksen

Laura Hjort, 18 år

Mine forældre var kommet i den alder, hvor de fik brug for læsebriller. Da de havde fået det, begyndte jeg at fortælle dem at jeg synes det var blevet svære at se tavlen. Og at jeg gerne ville havde tjekket mit syn, som jeg havde fået gjort 100 gange før men dog uden resultat.

Denne gang blev mit samsyn tjekket og det var så det der var galt. Det gav svaret på mange uafklaret lægebesøg om hovedpine som de tidligere havde diagnosticerede som spændingshovedpine, som har påvirket måde jeg har levet mit liv på, da jeg fik af vide at jeg skulle tage den med ro. Vi(mine forældre og jeg) fik kontakt med Doris og læste om samsyn. Hvor jeg kunne nikke genkendende til mange af syntomerne såsom: hovedpine, ondt i øjnene, klodsethed, svimmelhed, svært ved at huske hvad jeg har læst, svært ved at koncentrere mig, hopper i teksten og linjerne ved læsning og bevæger hovedet ved læsning.

Vi blev enige om at give det et forsøg, trods af at mine forældre synes det var humbug, men efter et par måneder, da de kunne mærke forskel på hvordan jeg opførte mig, begyndte de at tro på det. Jeg blev mindre sur under lektielæsning og opgaveskrivning, jeg stoppede med at have hovedpine og blive svimmel. Jeg stoppede med at få blåmærker, jeg ikke kunne forklare hvor kom fra og jeg blev bedre til at koncentrere mig både i skolen og derhjemme og jeg begyndte at stave og læse bedre på dansk og mit sprog blev bedre på engelsk.

Trods af at det har været hårdt at skulle lave øvelser hver dag er jeg i dag super glad for jeg holdte ved, da jeg kan se alle fordelene ved det og det kan klart anbefales at gøre, da det virkelig har gjort en stor forskel for hvordan jeg kan leve fremover uden at tænke over at planlægge hovedpine ind i skemaet og det lykkedes mig samtidig at lære alle julesangene, da man i nogle af øvelserne skal tage tid eller distraheres og til jul valgte vi at inkludere julehyggen i øvelserne. Man skal ikke se det som en byrde at lave øvelserne men i stedet se det som kvalitetstid med ens hjælper da man kan få meget sjov ud af det.

Line, 19 år

I det daglige før synstræningen begynder, tænker man ikke over hvor stor en betydning ens samsyn har. For mit vedkommende har jeg aldrig haft problemer med hovedpine, men efterhånden begyndte jeg at få det. Efter nogle tests fandt jeg ud af at det var tid til at få genoptrænet mine øjne igen. Jeg har tidligere været igennem et træningsforløb, i 2 klasse. Formentlig har jeg ikke fået det 100% på plads den gang, da det var svært for mig at forstå hvad det hele egentlig gik ud op og betød.

Jeg har været 100% tilfreds med udbyttet af samsynstræningen. Det har hjulpet mig på vej til nogle resultater jeg aldrig havde turdet håbe på til min studentereksamen. Min koncentrationsevne er blevet væsentlig forbedret og det gav mere ro og overblik til at læse materialer til eksamen og i det daglige. Både til skriftlige og mundtlige eksamener endte jeg med flere karakterer på 10 og 12. Derudover har jeg tidligere haft problemer med køresyge, men ved hjælp af træningen er det forsvundet.

Jeg har måttet kæmpe nogle kampe og bide i det sure æble en del gange. Men alt i alt er jeg er glad for samsynstræningen. Jeg kan ikke takke Doris nok for at være den hun er. Hele vejen igennem har hun haft en gejst og har hjulpet mig op på hesten igen, uanset hvor træls jeg synes det har været og hvor besværlig jeg har været. Hun er velforberedt hver eneste gang og hun ved hvad hun snakker om. Hun er rigtig god til at forklare hvorfor man laver de øvelser man laver så det hele giver mening. Samsynstræning er en gave for livet.

Line Skorstengaard Larsen

Gitte, 30 år

Min kropskoordination har altid været meget dårlig. Jeg har bl.a. aldrig kunne gribe en bold, så boldidræt har jeg derfor altid undgået. 3 D synet var også meget dårligt. Disse ting tænkte jeg dog ikke særlig meget over, da jeg ikke havde de store praktiske gener af det.

Det var først, da jeg blev klar over, at alle disse ting kunne relateres til et dårligt samsyn, at jeg fandt ud af, at man rent faktisk kunne gøre noget ved det.

Så jeg bestemte mig til at prøve samsynstræning. På det tidspunkt syntes jeg også, det var meget irriterende, at hver gang jeg prøvede at fokusere med begge øjne samtidigt, så kunne jeg ikke se klart.

Jeg er overrasket over, hvor hurtigt og nemt det har været at forbedre mit samsyn. Øvelserne har taget 20-30 minutter dagligt og jeg har næsten kunne mærke forskel fra dag til dag.

Træningen har også påvirket områder af mit sidesyn, som jeg ikke var klar over var dårligt. Jeg kan nu pludselig gribe de ting, der bliver kastet til mig og jeg har fået en helt anden dybdeopfattelse end før, da jeg nu kan se i 3 D både langt væk og tæt på.

Emil, 9 år

Min søn på 9 år har siden midten af september været i gang med et træningsforløb på samsynsklinikken i Solrød.

Det er en periode på ca. 7 måneder, hvor vi hver 14. dag har været på klinikken og i den mellemliggende tid har lavet 4-6 daglige øvelser.

Vi valgte at prøve dette forløb, da min søn har vanskeligheder med koncentrationen i skolen og desuden har svært ved at følge med rent fagligt.

Vi har fået en mere harmonisk dreng efter træningsforløbet – han har fået mere kontrol over sin krop, og vi fornemmer at det har givet ham en masse motorisk ballast.

Herudover har skolen nu fået en mere positiv plads, læsningen er blevet betydelig bedre, og før træningsforløbet kløede han ofte øjnene ved læsning, og det er stort set forsvundet nu.

Lektielæsningen er ikke længere en kamp :) og han er i stand til at holde koncentrationen betydelig længere end tidligere.

Så træningsforløbet i samsynsklinikken har helt klart haft en positiv indvirkning på vores søn.

Danish National Team of Curling - The Ladies - Team Lene Nielsen

We have worked with the TrainYourEyes – sports vision training for about 6 months last fall.

We all feel that we have gained a lot, especially when it comes to concentrating for a longer time which is necessary in curling.

It’s difficult to say which exercises improved what, but we are convinced that Train Your Eyes plays a big role in us qualifying to the Olympics in Sochi 2014.

Pernille, 17 år

Juli 2012

Før jeg startede min synstræning hos Doris, havde jeg svært ved at koncentrere mig i skolen, når klokken havde rundet 13-14 stykker. Jeg var meget træt, når jeg kom hjem fra skole, og havde stort set hovedpine hver dag.

Årsagen til dette var, at mine øjne ikke samarbejdede, og allerede efter 2 ugers træning forsvandt hovedpinen. Efter ca. 1 md. blev min øjnes samarbejde forbedret, og jeg kunne mærke, det blev bedre og bedre, og jeg var heller ikke så træt mere.

Selve forløbet har været hårdt med træning dagligt. Det var vigtigt ikke at glemme træningen, da det ville forlænge forløbet. Det tog mig kun 6 mdr. at få mine øjne trænet op.

Jeg synes, det har været det værd, og jeg har fået øvelser, som jeg fortsat kan lave, hvis behovet opstår.

Det bedste er, at jeg nu er færdig og slap for at skulle gå med briller og køresygen nu også er væk.

Amalie, 10 år

Amalie er 8½ år gammel da jeg begynder at undre mig over, hvorfor hun
har så svært ved at læse og koncentrere sig. Amalie har en storesøster
der er to år ældre, som er en læsehest. Jeg ved godt, man ikke skal
sammenligne, men alligevel…

Hun får en tid hos øjenlægen… fint syn, ikke noget at klage over, men har
lidt samsynsproblemer, siger han. Ikke noget man gør noget ved nu, hun
vokser sig nok fra det.

Et år efter er der ikke sket nogen synderlig forbedring.

Amalie kan godt læse, også svære og lange ord, men hun bliver hurtigt
træt, ukoncentreret, skal have pauser efter hver sætning. Indimellem
lægger hun hovedet på skrå og kigger kun med højre øje (som om hun
lige skal stille skarpt). I skolen har hun svært ved at forstå lærerens
forklaringer på opgaver, når de gives i forum. Hun skal altid have det
forklaret bagefter alene. Hun mister nemt fokus/koncentrationen: hvis
nogle elever snakker, eller en blyant tabes på gulvet, må hun starte forfra
med opgaven. Lektier skal laves inden klokken er 18, ellers er det en kamp
med ukoncentration, træthed og selv nemme opgaver bliver svære.

Jeg bliver anbefalet Profil Optik i Solrød centret. Af sted med os. Den 16.
september 2011. Amalie er 10 år.

Først en gennemgribende synstest. Synet er fint, men der er bestemt
noget med samsynet. Heldigvis har Profil Optik en Samsynsklinik på den
anden side af gangen. Vi bliver sendt derind med det samme. Her møder
vi Doris. Doris kigger på Amalies test resultater og siger: "Lider Amalie
af køresyge"?? Øh, hvad??? Hvad har det med sagen at gøre? Jeg må
ligne ét stort spørgsmålstegn. Doris smiler, og siger: "tingene hænger jo

sammen". Okay! Ja Amalie lider meget af køresyge. Hun får kvalme og
ondt i mave og hoved, bare vi skal op at handle (Rema ligger 300m fra
vores hjem). Doris vil også vide hvordan Amalie læser, og det fortæller jeg
hende. Hun kan godt forstå, hvorfor Amalie har så svært ved det.

Doris forklarer, at når Amalie f.eks. skal læse, så skal hendes hjerne
knokle for at få hendes øjne til at samarbejde. De gør det ikke automatisk
som vores andres gør. Derfor bliver hun også hurtigt træt, når hun læser
og får ondt/trætte øjne. Derefter mister man naturligvis koncentrationen,
vil have pauser, kan ikke side stille og gider til sidst ikke læse. Det med at
hun drejer hovedet… højre øje har hun ubevidst trænet til at stille skarpt
med, så det er bedre end venstre.

Vi nupper lige 1½ times test hos Doris ugen efter.

Hvor dårligt er Amalies samsyn så?? På en skala fra 1-5… så ligger hun på
ca. 3.

Hva´ gør vi så ved det? Doris giver Amalie øvelser for. Hun skal
træne fiksering, øjenbevægelser, koncentrationsevnen, balancen,
synsskarpheden, motorikken, 3-D synet og det perifere syn. Amalie får 3
øvelser med hjem som skal laves hver dag i 14 dage, så skal vi til kontrol
igen. Så får vi 3 nye øvelser, som igen skal laves hver dag i 14 dage osv.
Hver øvelse varer ca. 6 min. Så samlet set er det kun 18min. om dagen,
men hun er nød til at have pauser indimellem, da hun godt kan blive
utilpas af øvelserne.

Nogle eksempler på øvelserne kunne være:

Amalie skal sidde på en kontor stol. Jeg drejer stolen 3 omgange, så
skal Amalie rejse sig op, stå på et ben og have balancen (uden at være
svimmel) efter 2 sek. Derefter modsatte vej. På 14 dage kan hun klare 8
omdrejninger. Denne øvelse træner labyrintsansen.

Amalie skal stå på et vippebræt foran et spejl. Bøje let i knæene, vippe
ned i højre side, op og have balancen i midten, ned i venstre side, tilbage
i midten osv. Dette gøres uden at bevæge overkroppen. I løbet af de 14
dage udvides øvelsen til også at vippe fremad og bagover. Denne øvelse
træner balancen og koordinationen.

Allerede efter de første 14 dage kan vi mærke fremskridt… egentlig
lægger Amalie ikke mærke til det, men vi som forældre mærker det.

Efter 1 måned kommer Amalie en aften (klokken 20) og spørger om hun
må læse en historie for os, som hun har skrevet. Vi var ved at falde ned af
stolen. For det første var klokken mange (hun plejede jo at være for træt
til at læse på det tidspunkt), for det andet havde hun skrevet 3 sider…
uden vores hjælp. Juhu!! Lektierne var også blevet lettere. Hun kunne
lave sine lektier uden nævneværdige pauser, samt nogle dage også efter
klokken 18. Køresygen var også blevet markant bedre.

Nu er vi nået til maj måned 2012. Amalie går stadig til kontrol hver 14.
dag. Får 4-5 øvelser med hjem, som skal laves hver dag. Det er stadig
hårdt arbejde for Amalie, men nu er det blevet en del af hendes hverdag.
Hun ved, at hun skal hjem og lave øvelser efter skole, ligesom lektierne.

Amalies samsyn er blevet væsentligt bedre. Det er ikke kun Amalie og
os, som familie, der kan mærke det, men også hendes lærer. Ved sidste
skole/hjem samtale sagde de, at Amalie har udviklet sig meget i det sidste
halve år. Hendes koncentrationsevne er blevet markant bedre, hun skal
ikke have alle opgaver forklaret to gange (i forum og alene), hun læser
mere flydende og svarende til hendes alder, skal ikke have pauser hele
tiden.

Generelt er det bare en meget gladere pige, som har fået meget mere
selvtillid. I øvrigt er hendes køresyge helt væk!

Vi regner med at være helt færdige hos Doris inden sommerferien.

Her til sidst vil jeg, som mor, sige: Det er hårdt arbejde, tidskrævende og
ikke mindst mange penge, men det er bestemt det værd. Det er trods alt
min datters fremtid det gælder.

En lille fjer i hatten: I februar måned søgte jeg kommunen om tilskud
til behandlingen… og det lykkedes, selv om de aldrig havde hørt om en
Samsynsklinik.

Ved den sidste kontrol havde Amalie rykket sig yderligere. Nu er hun en
af de bedste i sin klasse til læsning. Engelsk og matematik er også blevet
markant bedre.

En meget tilfreds mor

Tanja Clausen

Sofie, 16 år

Træningsforløb for samsynsproblemer hos Doris Holmer.

Okt. 2011

Sofie fik i jan. 2011 konstateret samsynsproblemer ved en tilfældighed.

Hun syntes hendes syn var blevet dårligere og vi gik til optikker som fandt synet normalt, men derimod kunne se at der var disse samsynproblemer.

Vi var meget forundrede og havde aldrig hørt om dette.

Men da jeg læste på hjemmesiden hvilke symptomer det kunne give sig udslag i faldt der en sten fra mit hjerte. Sofie havde i årevis haft problemer med mangel på koncentration, uro, forståelse og læsning. Så meget at hun til sidst blev vurderet for ADHD.

Efter første besøg hos Doris faldt en del ting på plads og vi kunne pludselig forstå hvorfor Sofie havde haft så mange vanskeligheder i skolen.

Efter ¾ års træning med besøg hos Doris ca. hver 3-4 uge har Sofie rykket sig meget. Hun kan nu læse uden at blive træt og ukoncentreret i længere tid og hendes uro er blevet meget mindre. Vi får nu gode tilbagemeldinger fra skolen i stedet for det modsatte..

Så jeg kan kun anbefale Doris og hendes træning og håber at man en dag vil undersøge alle børn for samsynsproblemer så snart de starter i skole da det ville kunne afhjælpe mange problemer og nederlag for disse børn hvis det bliver opdaget i tide..

Gitte Hiort-Lorenzen

Roskilde

Sofie, 12 år

Sofie havde det svært i skolen

Sep. 2011

Vores datter Sofie har i sin skolegang haft det svært, hun læser ikke så hurtigt og har generelt haft det lidt svært bogligt samtidig med, at hun har haft meget svært ved at koncentrere sig. Vi har til tider hevet os selv i håret, af magtesløshed over, hvorfor hun ikke kunne koncentrere sig og ikke flyttede sig, selvom hun sled i det hjemme med lektier og læsning.

I foråret 2010, så jeg en udsendelse omkring samsyns vanskeligheder i tv, som handlede om en 10 årig pige. Jeg var naglet til skærmen under hele udsendelsen, da jeg kunne relatere så mange af problemerne til vores egen 10 årige datter.

Jeg havde aldrig tidligere hørt om begrebet samsyns vanskeligheder, så for mig var det helt nyt, men jeg var af den klare overbevisning, at jeg simpelthen måtte have Sofie testet.

Jeg fandt frem til DH Syn og Træning i Solrød og kom til test med Sofie d. 18.06.2010. Testen viste at Sofie havde svære samsyns vanskeligheder, som gjorde at hun havde svært ved læsning, matematik og at koncentrere sig.

Vi har i de forgangne 14 måneder gået til træning hos Doris hver 3. uge og har samtidig trænet hjemme hver dag i mellem 20 – 30 minutter. Det har til tider været meget hårdt for Sofie, som jo altid har "hjemmearbejde" ud over lektierne fra skolen, men hun er gået på med krum hals og ved, at det er til hendes eget bedste.

Sofie har i de måneder der er gået flyttet sig markant i skolen, både med hensyn til læsehastighed og de andre ting hun laver i skolen. Hun er blevet langt bedre til at fordybe sig og til at koncentrere sig og hun har fået mere selvtillid.

Vi er så glade for, at tilfældet ville, at vi opdagede at der faktisk var noget galt med Sofies øjne som vi kunne hjælpe hende med at træne op, så hun får det nemmere.

Vi fortsætter nok et par måneder endnu og ser om ikke vi lige kan flytte hende det sidste stykke på vej.

Stor tak til Doris, det har altid været hyggeligt at komme og en saglig diskussion vi har haft om hvad vi skulle gøre for at hjælpe Sofie.

Mange hilsner

Sofie, Jens-Peter og Jane

Maja, 11 år

Samsynstræning hos Doris

Juli 2011

Maja har stave og læseproblemer. Hun læser langsomt. Hun fortæller , at bogstaverne ikke står stille på linjen. Hun mister læsestedet og har svært ved at finde tilbage i teksten. Hun skal læse sætningerne flere gange for at få forståelsen. Hun bytter om på b og d. Har næsten daglig hovedpine samt indimellem tilfælde der ligner migræne. Syntes hun har svært ved at koncentrere sig i skolen, når der er meget larm. Hun har svært ved at gribe en bold. Bliver køresyg hvis hun sidder og læser eller kigger nedad ved kørsel. Når hun sidder og ser fjernsyn holder hun hovedet på skrå. Hun har ikke lyst til at læse, da det er så svært for hende.

Hun har været hos øjenlæge for at få tjekket om der var noget galt med hendes syn, men det var okay. Var derefter hos en optiker som også var optometrist. Han kunne konstatere, at hun havde noget med hendes samsyn. Hun fik læsebriller som skulle hjælpe hende, så hun kunne læse længere uden at blive træt i hovedet.

I en fjernsynsudsendelse så vi noget om at have læsevanskeligheder og at det kunne hjælpe med træning. Kort tid derefter var der en artikel i "Ude og hjemme" om det samme emne. Der var et link til en hjemmeside og der finder vi Doris` Samsynsklinik.

Vi får hurtigt en aftale og kommer derhen, så vi kan få at vide om Maja kan hjælpes. Første gang hvor Maja skal gennemgå en masse tests for at få klarlagt hendes problem, er hun fuldstændig færdig af træthed og af at koncentrere sig så meget. Det tager en times tid hver gang vi er hos Doris i Samsynsklinikken. Når vi går derfra har vi øvelser med hjem til ca. 3 eller 4 uger. Vi skal træne ca. en halv time hver dag.

Maja startede i oktober 2010. Efter et par måneder kunne vi begynde at se , der skete noget. Vi har hver dag læst med Maja, og lige så stille fik hun nemmere ved at læse. Vi har læst Harry Potter bøger. Det er svære bøger, men da det var det, der kunne få hende til at læse og holde hendes interesse fanget, lavede vi den aftale at hun læste en side og vi resten af kapitlet. Selvfølgelig hjalp vi også med at stave de vanskelige ord.

Maja har gået 9 måneder hos Doris i Samsynsklinikken og er snart færdig med hele programmet. Indimellem har det været rigtig hårdt for Maja. Hun har bl.a. skulle dreje rigtig meget rundt. Hun fik hovedpine og kvalme hver gang, så der skulle lokkes med noget engang imellem. Små gaver når målene var nået og hun har trænet godt og det har hjulpet meget.

Vi har kunnet se fremskridt igennem hele forløbet. Maja har selv været lidt længere om at se fremskridtene, men når det så skete, har det været lidt af en "aha" oplevelse.

Der gik ca. 3 måneder så havde hun ikke brug for læsebrillerne mere. Hendes læsehastighed er blevet meget bedre. Hun kan læse nu og uden at have en finger på hvert ord. Kan finde tilbage til læsestedet, hvis det mistes. Det sker dog ikke så meget mere. Læseforståelsen har hun heller ikke problemer med mere. Ombytter ikke d og b mere. Bogstaverne står stille. Hun kan nu gribe en bold. Hendes balance er blevet meget bedre. Kan nu læse og koncentrere sig i lang tid. Har fået lysten til at læse og læser tit selv "Anders And og Jumbo" bøger inden hun skal sove. Hovedpinen klager hun sjældent over. Har kun haft et enkelt migræneanfald i hele perioden. Køresygen er også væk.

Maja Hansen og Malene Svendsen.

Thomas, 40 år

April 2011

Da jeg startede med samsyns træning, havde jeg problemer med at mine øjne ikke fikserede ens. Dette var ikke noget nogen læger / synoptiker eller andre havde opdaget tidligere. Kun fordi jeg havde set noget om samsyn i fjernsynet, kontaktede jeg Doris som kontrollerede mit syn og fandt ud af, at jeg havde samsyns problemer.

Efter jeg begyndte på samsyns træning, er min læsehastighed øget betragteligt, og jeg kan læse i meget længere tid uden at blive træt. Desuden er jeg ikke nød til at springe tilbage for at kontrollere det jeg læser. Jeg er i det hele taget blevet bedre til at læse, er sågar begyndt at læse historie højt for børn, det har jeg i hvert fald ikke rodet mig ud i tidligere. Endvidere er jeg også blevet bedre til at skrive og stave.

Men samsynstræningen har taget 8 måneders tid, hvor det har krævet ca. 30 minutters træning hver dag.

Det har helt sikkert været indsatsen værd! Men det kræver en helhjertet indsats og daglig træning, selvom det er hårdt at motivere sig selv.

Pernille, 19 år

Mar. 2011

Før jeg startede til samsynstræning hos Doris i Samsynsklinikken, havde jeg rigtig mange problemer med, at læse i længere tid. Efter kort tid blev jeg træt, ør i hovedet og fik ondt i øjnene. Min læsehastighed var rigtig langsom så derfor tog mine lektier rigtig lang tid og var ofte meget uoverskueligt. Et andet problem jeg også døjede med var køresyge. Før kunne jeg nemt blive køresyg og kunne ikke engang læse i en bog eller se film på computer uden at føle mig utilpas. Derudover havde jeg også problemer med søsyge. Da jeg skulle starte til samsyn gjorde jeg det i begyndelsen kun for min mors skyld, fordi jeg synes det virkede så uoverskueligt med øvelser hver dag. Selvfølgelig forventede jeg, at det ville virke og at jeg ville forbedre mig, men jeg tror ikke, at jeg havde tænkt så meget over, hvad jeg gik ind til før jeg fik de første øvelser med hjem.

I starten skulle jeg lige ind i en rytme med øvelserne og nogen gange synes jeg det var rigtig surt, at lave øvelserne, fordi mine øjne i starten slet ikke var vant til at arbejde på den måde. Efter et stykke tid fandt jeg så ud af, at ved at fastsætte et nogenlunde tidspunkt på dagen, hvor jeg skulle lave mine øvelser blev det mere overskueligt og nemmere for mig. Hvis jeg blev for træt og det var for sent på dagen kunne jeg enkelte gange glemme dem eller også var det hårdt at komme igennem dem. Hen igennem forløbet blev det mere min egen beslutning at gennemføre det end det overhovedet var i starten, hvilket hjalp rigtig meget på motivationen, da jeg i en periode før det, var kørt lidt sur i øvelserne.

Under og efter at havde afsluttet forløbet kan jeg mærke en klar forskel. Jeg har ikke det store læsebesvær, hvor jeg springer linjer over, jeg bliver ikke træt når jeg læser og jeg får ikke ondt i øjnene. Min læsehastighed er forbedret meget og min koncentration og synsskarphed er blevet bedre. Derudover har jeg nu nemmere ved, at skabe overblik i nye tekster. Derudover er min køre og søsyge væk. Jeg kan uden problemer lave forskellige ting i bilen som fx at læse og se film. Dette har hjulpet mig rigtig meget, fordi det har gjort uoverskuelige ting overskuelige og givet mig flere muligheder i forhold til, at kunne læse og andre ting i stedet for, at lave ingenting. De ting jeg før havde mange problemer med og generede mig er nu blevet trænet væk, så min hverdag er blevet nemmere. De egenskaber jeg har fået trænet op vil helt sikkert også hjælpe mig fremover, når jeg skal tage mig en uddannelse og i andre sammenhænge.

Josefine, 12 år

Maj 2011

Hvilke samsynsrelaterede problemer havde du før træningen?
Læseproblemer, motoriske problemer, køresyge og balanceproblemer.

Hvilke forventninger havde du til træningsforløbet før start?
En forventning om at ville få lettere ved at lære at læse.

Hvad har du fået ud af træningen?
Læser hurtigere, mindre køresyge, bedre balance og motorik.

Hvad har været det værste ved træningen?
At der skulle trænes hver dag også i ferier og weekender og at nogle af øvelserne var kedelige.

Hvad har været det bedste ved træningen?
Nogle af øvelserne var sjove. At man kan mærke at det hjælper.

Michael, 19 år (artikel på Brøndby IFs hjemmeside)

Se artikel på Brøndby IFs hjemmeside

Maj 2011

Har synstræningsforløbet levet op til dine forventninger?
Ja til fulde.

Har udbyttet af forløbet været større, mindre eller som du havde regnet med?
Udbyttet har været rigtig stort for jeg havde ikke regnet med, at det ville hjælpe så meget, som det har gjort.

Har du på nuværende tidspunkt, kunnet udnytte synsforbedringerne i job, fritid eller i trafikken?
Jeg mærker en klar forbedring i forhold til min træning på fodboldbanen og min fodboldmæssige udvikling.

Syntes du alt i alt, at det har været besværet værd at træne dit samsyn?
Ja, jeg føler at alle de timer jeg har lagt i det har betalt sig.

Annemette, 34 år

Sep. 2003

Hej Lars

Jeg har trænet mit syn i ca 5 mdr, p.g.a mit højre øje gled ud til siden, når jeg var træt,og jeg så faktisk mest med mit venstre øje. Når jeg var til check med mine øjne kunne jeg ikke se når figurerne stod op over hinanden.

Træningsperioden har været helt perfekt, der har været resultater hver gang, det har været en del af min hverdag at træne 20 til 30 minutter, Det har været det hele værd, bare det at fornemme at begge øjne er på hele tiden er helt utroligt. Det hjælper mig meget i hverdagen i ikke at blive træt i øjnene. Min koncentration er blevet meget bedre.

Jeg håber virkelig at folk i samme situation som jeg var i, vil få trænet deres øjne, for det er virkelig helt fantastisk at få et andet syn.

Tak for mit nye syn!
med venlig hilsen Annemette

Caroline, 8 år

Mårsø d.12/12-2003

Da Caroline startede hos Lars, var hun en pige med et meget lavt selværd.
Hun havde allerede den opfattelse af sig selv, at hun var dum i skolen.
Hun lærte altid tingene sidst, bogstaver ville hun aldrig lære, og
legekammerater valgte hende fra.

Hendes lærer fortalte os, at hun havde svært ved bogstaver og læsning, og
at hun havde svært ved at koncentrere sig i klassen, især når der var lidt uro
omkring hende opgav hun hurtigt.

Hjemme så vi en pige som var ked af det, hun græd næsten dagligt.

Når vi skulle lave skole-opgaver tog det meget lang tid, og det endte næsten
altid med at hun grædende og opgivende kastede med tingene.

Når hun ringede til legekammerater, hændte det ofte at ingen kunne/ville lege.
(Caroline har været længe om at lære at cykle og løbe på rulleskøjter).

De første måneder med trænings-programmet fra Lars var seje, da det ofte var
en kamp at få hende til at deltage. Men efter et par måneder blev hun mere
samarbejdsvillig, pludselig kunne vi i august måned da skolen atter var startet,
mærke at vi havde fået en gladere pige, -hun glædede sig ligefrem til at skulle i skole.

Caroline's lærer var meget overrasket over, hvad det var for en pige de havde
fået tilbage efter ferien, en pige som ikke mere er opgivende men istedet "knokler på",
på trods af at det stadig er svært for hende, vil hun gerne lære.

I løbet af efteråret har hun fået styr på bogstaverne, og er begyndt at læse korte
lette sætninger. Hvis det er ord hun ikke kan, staver hun sig igennem dem.

Hun er blevet bedre til at koncentrere sig, og har fået mere mod på at kaste sig
ud i nye opgaver, -især det skriftlige.

I klassen har hun fået et par veninder, men leger generelt med flere af pigerne.
Hun føler sig ikke længere afvist. Men det bedste af det hele er, at vi har fået en
glad pige igen, en pige der syntes at det er sjovt at gå i skole, -også selvom det
er svært. Der er noget som skal indhentes, men nu vil hun gerne.

Charlotte

Birthe, 59 år

December 2003

Lars Christensen
Samsynsklinikken
v/Profil Optik Solrød Centret

Kære Lars

I oktober 2003 så jeg en artikel i forbrugsforeningens "F bladet".

Jeg læste den med stigende interesse, fordi den beskrev problemer
med synet, som jeg længe havde haft; hovedpine og træthed/ondt
i øjnene, som blev værre i løbet afdagen, problemer med at huske,
hvad jeg havde læst og – som det absolut største problem – en
svimmelhed, som havde kostet mig en længere sygeperiode.

Mit første besøg hos dig var noget af en oplevelse; du stillede
mange spørgsmål om mine problemer i hverdagen og forklarede
undervejs i den lange og grundige synsprøve, at jeg kunne lære,
hvordan jeg selv kunne træne/genoptræne mine øjne og f.eks. opnå
bedre fokusering og afstandsbedømmelse samt en bedre balance.

Siden har du så vist og lært mig flere forskellige trænings- og
genoptræningsøvelser, med flere forskellige interessante (og sjove)
materialer.

I løbet af de 2 måneder der er gået, har jeg jævnligt selv trænet
hjemme efter din anvisninger.Til min store glæde viste det sig
overraskende hurtigt, at jeg havde stort udbytte af træningen;
svimmelheden begyndte hurtigt at aftage – efterhånden er den
fuldstændigt forsvundet og gennemgående har jeg det langt bedre.

Jeg er fast besluttet på at fortsætte og vedligeholde træningen,
så jeg kan undgå problemerne med svimmelheden og den usikkerhed
den medførte.

De venligste hilsener

Birthe

Morten, 13 år

Februar 2004

Det har været sjovt at lave synstræning, men den
sidste uge mellem hver kontrol var kedelig.

Matematik og læsning er blevet meget bedre, end
før vi begyndte at lave øvelser.

Med venlig hilsen

Morten

Sebastian, 10 år

Herlufsmagle, maj 2004

Til Lars.

Ang.: Sebastian

Sebastian er nu kommet hos dig i ca ½ års tid, p.g.a. sine indlæringsvanskeligheder.

I den tid han har gået hos dig kan vi mærke, at han er blevet lidt bedre til at koncentrere
sig, samt bedre til at læse, og han er blevet mere ivrig efter at skrive/stave og læse, hvilket
er dejligt for os at opleve.

Øvelserne vi har lavet, har været med blandet fornøjelse. De fleste af dem har været sjove
og vi andre har også prøvet, for at se hvor svære de var, og få en fornemmelse af, det ikke
altid var lige nemt, det han skulle lave.

Jeg som mor, troede ikke rigtig på det ville "virke" med samsynstræning, men må tage
hatten af og indrømme, at jeg virkelig kan se, at det har gjort meget, især efterhånden som
vi kunne se, hvordan han er kommet til at bruge begge øjne nu, i forhold til i starten, hvor
han kun brugte det ene, samt øjnene kan arbejde sammen nu.

Til sidst vil vi bare sige, at Sebastian har været glad for at gå hos dig, og har glædet sig til
når han skulle ind og vise hvad der kommet ud af øvelser og anstrengelser derhjemme.

Hans sidste ønske inden han stopper hos dig, er bare: at slå din rekord på tavlen, som du har
hængende på væggen!!!

Med venlig hilsen og tak for godt samarbejde…

Sebastians Forældre

Annett, 46 år

Kære Lars August 2004


Et succesfuldt samsynstræningsforløb er ved at være slut, og jeg er imponeret over resultatet.
Jeg havde gennem længere tid haft problemer og symptomer
med mit samsyn: jeg skelede ofte, havde hovedpine, træthed i øjnene og koncentrationsproblemer, specielt når jeg læste eller sad ved en PC.
Da jeg skulle have nye brilleglas, præsenterede du mig for muligheden for samsynstræning, da du havde observeret ovenstående problemer hos mig. Jeg gik og tyggede lidt på det og besluttede mig så for at give det en chance.
Jeg blev meget glad for din grundighed og dine gode instruktioner og kunne allerede efter 5 dages træning mærke en begyndende forandring. Jeg har nu trænet i ca. 3 måneder, næsten hver dag i 15-20 minutter, for det kræver det, og gået til kontrol hos dig hver 14.dag/ hver 3. uge og fået nye øvelser med hjem, så det er aldrig gået hen og blevet kedeligt at træne, og der har været fremskridt fra gang til gang.
Jeg er dybt imponeret over, at man med så enkle midler og en forholdsvist beskeden indsats kan nå så gode resultater.
Jeg har ikke længere de omtalte problemer, hvilket er en stor lettelse i mit daglige liv. Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor samsynstræning ikke er mere udbredt, og vil varmt anbefale andre med samsynsproblemer at afsætte lidt tid og penge til på denne måde at forøge livskvaliteten.


Med venlig hilsen


Annett

Victoria, 17 år

Evaluering af Train Your Eyes

Forløb: marts-september 2004

I skolen:

I mit forløb med Train Your Eyes, er jeg blevet meget bedre til
at læse uden at springe ord/linier over, og til ikke at læse den
samme linie flere gange.
Min læsehastighed er derfor blevet betydeligt hurtigere.
Jeg har også fået meget nemmere ved at skifte mellem at kigge
på tavlen og tage noter samtidigt uden at jeg skal bruge tid på
"at stille skarpt".

Golfen:

Hvad angår min golf, er jeg blevet en del bedre til at afstands-
bedømme når jeg skal slå et kort slag.
Jeg har også fået et meget bedre boldtræf, pga. vi har snakket
om at fokusere bag bolden.
Det sidste stykke tid er jeg blevet meget bedre til at læse puttelinier,
jeg kan meget bedre se konjunkturen i greens.

Til sidst syntes jeg at du/Lars har været rigtig dygtig til at finde de
rigtige øvelser der lige passer til mig og mit tempo.

M.V.H.

Victoria - Golfspiller

Line, 10 år

Til Lars, Samsynsklinikken. December, 2004

Udtalelse vedr. samsynstræning, - Line, 10 år.

Line begyndte at bruge briller, da hun fyldte 8 år, - men har oplevet
det som irriterende og negativt at bruge dem. Hun har ofte klaget over,
at hun så bedre uden, at hun så dobbelt i forskellige sammenhænge, og
sommetider kun så med det ene øje. Jeg har flere gange haft Line til kontrol
hos hhv. øjenlæge og optiker, men resultatet har hver gang været en
tilbagemelding om hhv. manglende tilvænning til brug af briller og konstatering
af, at både syn og briller var i orden.

I august 2004 var Line til alm. synsprøve hos optikeren. Her gjorde jeg igen
opmærksom på hendes synsproblemer og manglende tilvænning til brillerne efter
2½ års brug samt min formodning om manglende samsyn.
Denne gang var vi heldige. Optikeren som foretog synstesten, havde selv et
barn, som havde haft tilsvarende problemer, og havde fået det afhjulpet ved
samsynstræning.

En af Lines veninder har gået til træning i Samsynsklinikken, og familien anbefalede,
at vi kontaktede Lars, - hvilket vi har været utroligt glade for.

Det var en glæde at få foretaget en grundig og dybt professionel test, som med al
tydelighed viste omfang af og årsag til Lines synsproblemer, - trods brillebrug.
Det var også en glæde at få afklaret, hvad vi kunne gøre for at fjerne problemerne.

Vi har, foruden synstesten, været til kontrol 6 gange med ca. 3 ugers interval.
Ved hver kontrol er der testet for - og konstateret - forbedringer, og nye øvelser
er instrueret.

Vi har oplevet Lars arbejde dybt engageret, seriøst og professionelt, med en glæde
som har formået at smitte så meget af på Line, at hun har fået trænet det som har
været daglige, krævende øvelser. Det har ofte holdt hårdt at få trænet, men det har
betydet en utrolig forandring.

Line ser ikke længere dobbelt, er i løbet af 4 måneder fra at være en usikker læser
af let tekst (med mange læsefejl og ringe læselyst) blevet en god læser af
aldersrelevant tekst (med få eller ingen læsefejl og stor læselyst).
Desuden er Line fra at være middelelev i matematik, netop blevet indstillet til
"hurtigløbermatematik" for de dygtigste elever. Kort sagt: en positiv og effektiv træning
med et flot resultat, også sliddet taget i betragtning. På alle måder en god investering.

Nu glæder Line sig til at få nye briller, som hun kan se bedre med, - uden flere
års tilvænning.

Vi vil gerne benytte enhver lejlighed til at oplyse om og anbefale dette arbejde. Vi har
været glade for at komme i klinikken, og håber at mange andre med samsynsproblemer
får denne mulighed.

Tak for din indsats, Lars - du har gjort en SYNlig forskel!

Med venlig hilsen

Line og hendes forældre

Sophie, 11 år

Februar 2005

Sophie´s mening :

Sophie synes det har været godt, og det har hjulpet
hende til at blive bedre til læsning, men nogle gange
har det været kedeligt og svært at nå. Specielt når der
også skulle læses lektier og passes fritidsaktiviteter.

---------------------------------------------------------------

Sophies forældre :

Vi føler at Sophie har haft stort udbytte af træningen.
Det har holdt hårdt for og nogle gange været svært at
holde hende til ilden.
Som 11-årig kan det være svært at se fordelene ved at
træne ihærdigt, når man hellere vil lege og være
sammen med venner, men vi synes trods alt at Sophie
har arbejdet godt.
Hun kan godt se resultatet nu og er begyndt at tro på
sig selv.

Ida, 13 år

17. Januar 2005

Hej Lars

Mit syn på hverdagen har aldrig været bedre. Vores første
aftaler hjalp en smule og de sidste gav mig et nyt syn.
Men før åbenbaringen var jeg ikke meget for at komme
da det ikke er den sjoveste måde at blive trænet på.

Men det var godt og jeg har ikke problemer med kirkeklokker
i hovedet mere.

Hilsen

Ida

Som afsluttende bemærkning skal jeg sige, at vi kan mærke
en forskel idet Ida ikke lider så meget af hovedpine mere, kan
læse i længere tid og pudsigt nok er blevet bedre til idræt, da
hendes balance er blevet meget bedre.

Med venlig hilsen

Britta (Ida`s mor)

Martin, 8 år

Martin, Slutevaluering, Marts 2005

Har synstræningforløbet levet op til Jeres forventninger ?

Forløbet har levet helt op til vores forventninger. Vi har været
overraskede over så hurtigt man kunne se fremskridt.

Har udbyttet af forløbet været større, mindre eller som I havde regnet med ?

Større – har fået stor gavn af forløbet. Har allerede anbefalet
det til andre.

Har du på nuværende tidspunkt, kunnet udnytte synsforbedringerne i skolen
eller fritiden ?

Ja, gode tilbagemeldinger fra lærere, fritidshjem, familien.

Synes du alt i alt, at det har været besværet værd at træne dit samsyn ?

Martin er glad for at han læser bedre, vi andre for at der er
mere ro over Martin.

Andre kommentarer :

Stor ros for den rolige måde at arbejde med Martin. Han har jo
ofte meget krudt på. Det har været rart at komme hos dig.
Gode øvelser, og hele tiden er der fulgt op på hvad vi har lavet.
Tak.

Julie, 17 år

Evaluering af samsynstræning, maj 2005

I mit forløb med samsynstræning har jeg været igennem
en del forskellige øvelser.

Nogle var kedelige mens andre var sjove. Det var rart , at
jeg kunne mærke en fremgang når jeg trænede, og dette
gav mig mere lyst til at lave øvelserne. Øvelserne tog ca. 20
minutter om dagen at lave, og det virkede som lang tid i starten,
men da jeg først kom i gang, gik det alligevel hurtigt.

Min læsehastighed er blevet meget forbedret, fordi jeg bl.a. ikke
længere springer ord og linier over eller læser den samme linie igen.
Min fokuseringsevne på forskellige afstande er ligeså blevet forbedret.
Desuden har jeg nemmere ved at bedømme afstande, bruge mit
sidesyn og holde balancen, som alt sammen kommer mig tilgode når
jeg dyrker sport.

Af Julie

Birgit, 52 år

Udtalelse vedrørende samsynstrænig.

Jeg har været tilknyttet Samsynsklinikken i 3 mdr. Mine symptomer,
som jeg dagligt var plaget af i mange år, er blevet minimeret helt
utroligt, ja mange dage er de fuldstændig væk.

Det har været et nemt træningsforløb, ikke særlig tidskrævende
og øvelser der efter lidt instruktion har været nemme at følge.

Jeg har længe haft et ønske om at have nogle længere arbejdsdage,
det har jeg fået mulighed for nu, da jeg ikke har behov for at skulle
hvile mig midt på dagen mere.

Birgit

11/10-05

Rune, 13 år

Rune 13 år : November 2005

Rune har gennem alle årene i skolen haft problemer med
at koncentrere sig, samt læse og skrive.

At lave lektier endte tit i at vi blev uvenner. Rune havde
ingen tro på at han kunne noget og gav derfor alt for let op.

Gennem en artikel i et ugeblad læste jeg om en 14 årig
pige som var blevet afhjulpet sine problemer via
samsynstræning.
Jeg tog straks kontakt til den nærmeste samsyns klinik i Solrød.

Efter Lars`s test af Rune tog vi hjem med nogle øvelser.
Jeg var lidt spændt på om Rune ville øve hver dag, men han
har været meget arbejdsom. Selv weekender og ferie hos sin
far har han haft gang i alle øvelserne. Selvom de ikke alle var
lige sjove!

Der gik ikke lang tid før der kunne ses en forskel. Runes
koncentration blev mærkbart bedre. Jeg hørte fra andre i klassen
at Rune begyndte at deltage mere i undervisningen. Hjemme
blev han mere opmærksom, og gik selv i gang med at lave lektier.

Nu et halvt år efter er der ingen problemer med skolearbejdet.
Han læser rigtig godt, og er ved at komme efter det med stavningen.
Lysten til skolen er tilbage, og selvtilliden fejler intet mere. ;o))

Så Lars, jeg ville bare ønske at vi havde mødt dig noget før!

Venlig hilsen

Rune og Jeanette

Laura, 10 år (også bragt i tidsskrift)

Følgende er skrevet af Laura´s mor, og blev bragt i
skolebladet på Laura`s skole i april 2006

Miraklernes tid er ikke forbi

Vores datter har fået væsentlig lettere ved at lære at
læse efter at have trænet sine øjnes såkaldte samsyn.
Vi anede ikke hvad samsynet var for få måneder siden.
Men da samsynet har stor betydning for indlæringen,
hvis det ikke er som forventet, vil vi gerne fortælles
Lauras historie for at det måske kan hjælpe andre børn,
der også har svært ved at lære at læse og stave.

Samsynet er bl.a. øjnenes evne til at bevæge sig "automatiseret" og til at
arbejde sammen om fx at fokusere på ét punkt. Samsynet dækker over mange
fine evner øjnene har - udover at se skarpt. Samsynet kan i modsætning til
skarphedssynet trænes op, så øjnene kan huske det resten af livet.
Lidt ligesom at lære at cykle. Og ligesom skarphedssynet har samsynet stor
betydning for at kunne læse og stave.

Vi er meget taknemmelige for at en forældre i klassen fortalte os om samsynet,
for ved en grundig test (1½ time) på en samsynsklinik i Solrød viste det sig i
februar, at vores pige, Laura, bl.a. så dobbelt inden for 33 cm afstand.
Normalt ser de fleste kun dobbelt lige ud for næseryggen, dvs. på 2-3 cm afstand.
Lauras dobbeltsyn var så tæt på læseafstanden at hun tit oplevede dobbeltsyn
når hun læste. Dobbeltsyn betyder at bogstaverne og ordene står oven i
hinanden og derfor kan være svære at skelne fra hinanden. En anden typisk fejl
kan være at man "kommer til" at springe en linje eller et ord over, fordi bogstaverne
"bevæger sig", når man forsøger at stille skarpt og undgå dobbeltheden.

Testen viste også at Lauras fokuseringsevne var nedsat, samt at hendes øjne
havde svært ved at sigte præcist. Normalt skal øjnene helst sigte på samme punkt,
men Lauras øjne sigtede ligesom bagved det Laura kiggede på. Så når Lauras ene
øje kiggede på et bestemt bogstav i en tekst, ville det andet øje helst placere sig
3-4 centimeter derfra.

Det betyder at øjnenes muskler skal bruge mere energi på "manuelt" at "sigte og
stille skarpt" på fx bogstaver. Noget der tager tid, og derfor sætter læsetempoet ned.
For ikke at tale om at det kan "stjæle" koncentration fra samtidigt at sætte lyde på
bogstaverne, sætte lydene sammen og så forstå ordet.

Øjnenes bevægelsesevne er også en del af samsynet. Alle øjnenes bevægelser
styres af 12 muskler - 6 for hvert øje. Det er musklernes samarbejdsevne og
koordination, der styrer bl.a. hvor hurtigt og præcist man se i alle retninger.
Fx vandret når man læser en sætning, eller lodret, når man skal skifte linje i en tekst.
Bevægelserne skal gerne være flydende og jævne. I Lauras tilfælde var nogle af
øjenbevægelserne "hakkede". Det er de ikke længere, for Larua er i fuld gang med at
træne sit samsyn med mange forskellige øvelser og næsten lege.
Og det hjælper klart Laura.

Nogle af øvelserne skal Laura måske kun gøre 5- 10 gange før vi kan mærke at
øjnenes bevægelser mv. bliver mærkbart bedre, lettere og hurtigere. Andre ting tager
lidt længere tid at træne op. Alt i alt tager et normalt træningsforløb 3-4 måneder,
hvor der skal trænes ca. 15 minutter hver dag med ca. 3 små øvelser. Det kan være
at kaste bold efter en mønt, lade øjnene følge en bold der bevæges i forskellige
retninger, stable plastikbægre i bestemte formationer (sportsgrenen "Speedstacking"),
rotere på en kontorstol og stå på et ben bagefter eller fokusere skiftevis på bestemte
punkter i forskellige retninger, osv. Ca. hver tredje uge kommer Laura til vejledning og
"ros" af forbedringerne på samsynsklinikken. Her får vi selvfølgelig også information og
vejledning. For ikke at tale om nye øvelser. Alle som har været igennem et
træningsforløb er blevet bedre til at læse - og læse hurtigere. Det er da utroligt
positivt og næsten et mirakel, synes vi i vores familie.

Kasper, 14 år

August 2006

Jeg er meget glad for, jeg fik mine øjne tjekket hos min optiker, for hvis
jeg ikke havde fået gjort det, ville jeg aldrig ha' mødt Lars.

Hvis jeg ikke havde lært Lars at kende, ville jeg stadig være bagud i skolen,
og jeg ville altid blive sidst færdig med den bog, vi skulle læse i timen.

Efter jeg har lært Lars at kende, er jeg blevet bedre til at læse og skrive.
Og speedstacks er nyt 'legetøj', der er rigtig sjovt men samtidig styrker øje
hånd koordination og reaktionstid med op til 30 %.
Jeg bliver heller ikke så let rundtosset, og jeg har fået mit gode humør igen.

Lars er ikke bare en, man træner øjne med - Lars er mere som en god ven,
der hjælper dig med dit ve' og vel.

Med venlig hilsen: Kasper

TAK LARS!!

Lau, 12 år

Udtalelse vedr. synstræning 19. januar 2007

Lau har gennem hele skoleforløbet haft det svært fagligt, specielt
i dansk. Han har haft svært ved at læse og skrive pænt og
koncentrationen har manglet. Han har altid arbejdet meget hårdt
for at lære det samme som sine klassekammerater.

Vi fandt ud af, at han på visse tidspunkter så dobbelt, ligesom han
klagede over tåget og sløret syn, specielt når han skulle fokusere
på noget i længere tid, som f.eks. ved læsning.

Synstræningen har givet et godt udbytte. I dag kan Lau læse virkelig
godt og han ser det ikke udelukkende som pligt at læse. Han skriver
pænere og kan uden problemer skrive af fra tavlen ned i et kladdehæfte.
Han har en bedre koncentration, hvilket er blevet bemærket af lærerne,
der ikke ved, at han har gået til synstræning. Lau skal stadig arbejde
meget med lektierne og der er dage, hvor koncentrationen er dårlig,
men det går den rigtige vej.

Som sidegevinst er han sluppet af med køresyge og har fået en
bedre balance.

Selve synstræningsforløbet har været positivt. Lau er en slider og han
vidste godt, at han gik ind til en lang periode med træning hver dag.
Det er svært at hive tiden ud, når der i forvejen bliver brugt meget tid
på lektier. Men det har vi gjort, selvom der har været dage, hvor det
ikke var lysten der drev værket.
De dage har vi skåret lidt ned på den daglige læsning eller andre lektier.

Endelig vil jeg nævne, at Lau har fået selvtillid og troen på sig selv.
Han er blevet et meget gladere barn. Det har været en fornøjelse at
komme til træning. Det er nok første gang, at nogen virkelig har forstået,
hvilke problemer Lau har haft.

Lau`s mor


Laus udtalelse

Træningen har været hård og også hårdere end jeg forventede, men mit
syn er blevet bedre. Jeg kan holde balancen og jeg bliver ikke køresyg.
Min lærer siger også, at jeg er blevet bedre til dansk og til at koncentrere mig.
Der har været gode og kedelige øvelser, men altid én, der var sjov.
Det er ikke hele tiden gået fremad, nogle gange var det hårdt.

Caroline, 14 år

Kære Lars

Jeg "fandt" dig tilfældigt på nettet for at søge efter lektiehjælp til vores
datter, som dengang var 13 år og gik i 7. klasse.

Caroline har siden 4 års alderen båret briller og styrken er gradvis blevet
højere. Vi har altid af øjenlægen fået af vide, at Caroline har "manglende
samsyn/koordinering" – uden at der af den grund er blevet foretaget andet
end at hun skulle bære briller. Fra spæd af har hun haft tendens til at det
ene øje ligesom "faldt ud"/let skelen – især ved træthed. Vi har i tidernes
løb gået hos 2 forskellige øjenlæger, en anden "privat" optometrist med
henblik på samsynstræning samt en skeleterapeut uden at der er blevet
tilbudt anden behandling end korrigering af styrken i brilleglassene.

Da vi startede op hos dig for et lille års tid siden gik Caroline i 7. klasse og
kæmpede på alle fronter med sine lektier. Har aldrig nydt at læse en bog,
egentlig var hun interesseret, ville gerne, men gav op – oftest allerede ved
første side. Klagede over, at ordene hoppede, sprang ord over, når hun læste
højt, havde ind imellem problemer med at se "dobbelt", koncentrationsproblemer etc.

Efter at Caroline nu har gennemført et synstræningsprogram hos dig gennem
et halvt år, hvor daglig træning på 20-30 minutter samt kontrol hver 3. uge
hos dig har været en del af pakken.

Undervejs i forløbet har det da været svært at holde humøret oppe og få trænet
hver evig eneste dag. Især efter den første rus over det første store fremskridt
havde lagt sig – og det hårde arbejde bare skulle tages. Men du hjalp os godt
igennem og forstod også at variere øvelserne, så det igen blev sjovt at træne.

Når vi nu gør status over forløbet, kan vi ikke andet end være dig dybt taknemmelige.
Livet er blevet så meget nemmere – både for os som forældre, men ikke mindst for
Caroline. Caroline er nu 14 år og går i 8. klasse.

Efter vi havde trænet i 5 måneders tid, kom Caroline hjem med sit først 10 tal.
Vi har set adskillige siden! Før var Caroline en hyppig gæst hos diverse skadestuer
pga. fald. Som sidegevinst har vi nu ikke besøgt en eneste skadestue siden vi er
startet i synstræning og hendes balance er også blevet trænet. Fantastisk.
Hendes koncentrationsevne er styrket, selvtilliden og ikke mindst motivationen
til at lave lektier er i top.

Det kan jo ikke nytte, at ærgre sig over noget, der ikke står at ændre – men hvor ville
Carolines skolegang have været meget anderledes, hvis vi havde mødt dig noget tidligere.

Tak!

Bedste hilsner

Carolines forældre

Marts 2007

Hej Lars,

- Koncentrationen i skolen er blevet i top.

- Med hensyn til min personlighed, så har jeg fået mere selvtillid og er blevet gladere.

Mange hilsner Caroline

PS det har været et hårdt program, men jeg er meget tilfreds med resultatet.

Joakim, 20 år

TrainYourEyes/ Samsynsklinikken. Juni 2007

Jeg startede på træningsforløbet hos TrainYourEyes/
Samsynsklinikken, da jeg igennem stort set hele min
tenniskarriere har haft problemer med altid at time bolden
helt perfekt. Specielt havde jeg problemer med at ramme
min forhånd det helt rigtige sted foran kroppen.
Tennis foregår nogle gange med 200 km/t. og du skal
ramme bolden indenfor et område på 10-20 cm.
Udover det havde min balance det ikke godt. Ved lange
dueller, eller situationer hvor jeg skulle dreje om mig selv
mistede jeg orienteringen på banen og havde svært ved at
finde balancen til det næste slag.

Allerede efter få gange kunne jeg mærke forskel.
Jeg havde nok os meget at arbejde med, så fremskridtene
kom i store skridt i starten. Mht. mit boldøje er det blevet
mærkbart forbedret. Jeg har meget bedre timing i dag og
føler at jeg ser bolden bedre. Balancen er også forbedret.
Den er stadig ikke helt perfekt, men det er en af de ting der
er let selv at arbejde med.

Træningen hos TrainYourEyes/ Samsynsklinikken er utrolig
spændende og sjov at følge. I testen man gennemgår første
gang man besøger TrainYourEyes/ Samsynsklinikken kan man
selv følge med i hvad der er godt og hvad man skal arbejde med.
Der er ikke noget med at man skal være specieluddannet for at
kunne tyde resultaterne. Man kan selv se hvor skæv man er.
Efter testen sammensætter TrainYourEyes/ Samsynsklinikken et
træningsprogram som man skal følge. Træningsøvelserne er
meget simple. Man er ikke i tvivl om hvad de træner og man
kan hurtigt fornemme fremskridtene.

Personligt har jeg haft stor glæde af træningsprogrammet.
Det har været et stort skridt i den rigtige retning. Jeg startede
måske også fra et udgangspunkt, hvor der var mange ting og
arbejde med, så slutresultatet ligger meget langt fra det jeg
startede med.
Men hele processen er uden tvivl noget jeg har haft brug for,
for at kunne forbedre mig som tennisspiller.

Joakim

Anne, 43 år

Jeg startede på samsynsklinikken i november 2006.
Otte mdr. tidligere var jeg udsat for en trafikulykke og
en af følgevirkningerne af denne var blevet , at mit syn
og min koncentrationsevne var blevet meget dårlig.
Fra at være en ganske god læser, havde jeg nu svært ved
at læse selv små vittighedstekster, det gik galt i anden
linie på tekst-tvét og bøger og aviser var jeg forlængst
holdt op med at læse.

Træningen var specielt i starten meget krævende, men
også på en sådan måde, at hele min familie kunne prøve,
og vi udviklede efterhånden en mindre familiekonkurrence
i flere af øvelserne. Jeg havde hele tiden mulighed for at få
hjælp til nogle af øvelserne, men ikke mindst var det ikke
surt at skulle træne, for jeg kunne hele tiden måle og føle
hvordan jeg blev bedre.

Jeg passede træningen perfektionistisk de første måneder,
og så var mit syn så godt, at det blev lidt sværere at tage
sig sammen de sidste 1½ måned.
Jeg kunne igen læse teksterne i fjernsynet, aviser var heller
ikke problemet, min styrke i kontaktlinserne var blevet sat
lidt ned og læsebrillerne smidt væk.
Det var simpelthen fantastisk at opleve.

I dag, næsten et år efter jeg startede, læser jeg stadig uden
læsebriller og er igen en af de hurtigere læsere. Jeg kan kun
anbefale træningnen, den har givet mig muligheden for igen at
deltage aktivt i både arbejdet og ikke mindst for et aktivt og
inspirerende fritidsliv.
Hvis man har prøvet, hvor svært det er pludselig ikke at kunne
læse selv de korteste tekster, og fortvivlelsen ved derved at
blive "sat af" ,vil man forstå hvor glad jeg er for forløbet og
resultatet. Det har givet mig en livskvalitet jeg ikke troede
mulig inden jeg startede.

Eneste minus er, at det er utrolig svært at få lavet den
efterfølgende ugentlige træning for at vedligeholde resultatet!

Tak for hjælpen

Anne

Rasmus, 12 år

Hej Profil Optik Køge februar 2008

Min søn Rasmus på 12 år var i august til synstest hos jer.
Det viste sig at han ikke havde en særlig god fokuserings evne,
havde dobbelt syn og nedsat læselyst, da det gav ham meget
hovedpine.

Vi blev af Susanne henvist til Syns træning i Profil Optik Solrød,
og har nu gennemført 6 træningsmoduler.

Det har bevirket at Rasmus nu har genoptrænet sit syn til fuldt
omfang. Dobbelt synet er forsvundet. Øjenbevægelserne er blevet
koordineret, og fokuserings evnen er kommet på plads.

Ydermere er hovedpinen forsvundet, og læsningen kan foretages
i længere perioder end nogensinde.

Vi takker jer for jeres professionalitet med hensyn til at sende os
videre til behandling. Samtidig vil jeg fremhæve træningen hos Lars
i Solrød. Den har været meget omhyggelig med gennemgang af de
forskellige øvelser, samt opfølgning af det trænede hver gang.

Med venlig hilsen og på gensyn i butikken.

Pia & Rasmus

Jeppe, 10 år

Kære Lars Marts 2008

Det har været super givende for Jeppe at få trænet sine
øjne op. Meenn…. Hold op hvor har det været hårdt for
hans forældre at gennemføre den daglige træning…. :-)

Øvelserne har været gode og mængden ok. Det skal kunne
klares på ca. 15 minutter, ellers er det for hårdt for børn på
Jeppe´s alder.

Samtidig har det været en øjenåbner af de store, at få indblik
i øjnenes betydning for læsning. (Jeg ved jo mest om det
kognitive).

Vil klart være mere obs. på disse problemer, når jeg ser børn
med vanskeligheder fremover, samt anbefale træning og besøg
hos dig.

Ringer eller mailer nok, hvis jeg får brug for info om området.

Hilsner fra Rikke

Jeppe´s mor

Anna, 7 år

Kære Lars, Maj 2008

Hermed en tilbagemelding på, hvordan vi har oplevet
træningsforløbet. Vores vurdering skal dog ses i sammenhæng
med "optakten". Anna har ved lægens 4- og 5-års undersøgelser
og af sundhedsplejersken i børnehaveklassen fået konstateret
at hendes syn ikke var optimalt, men direkte adspurgt om vi
skulle gå til øjenlæge, har vi alle gange fået at vide, at det på
ingen måde var så slemt, at det var nødvendigt.
Vi skulle blot se tiden an til næste år….. I slutningen af
børnehaveklassen, hvor vi troede, at hun skulle kunne begynde
at læse lidt, erfarer vi, at hun ikke kan se bogstaver og tal,
hvis der er tale om en vis afstand, fx vejskilte og lign.
Det samme har tilsyneladende gjort sig gældende med tavlen
i skolen! Besøget hos øjenlægen var meget deprimerende.
Han konstaterede at hun havde et dovent øje med en synsstyrke
på 20-30% og endnu værre, at hun som 6-årig var for gammel til,
at det var muligt at gøre noget. Stor var frustrationen, og den blev
ikke mindre da vi fandt forskellige artikler på internettet,
der påpegede sammenhængen mellem et dovent øje og læseproblemer.
Vi stødte i den forbindelse tilfældigt på "train your eyes" programmet
og dig. Din saglige, fagligt funderede og ikke-sælgende vejledning under
en telefonsamtale overbeviste os ret hurtigt om, at det skulle vi prøve.
Du havde skabt nogle høje forventninger hos os – og de er blevet mere
end indfriet. Vores største hurdle har været den daglige træning.
Sikkert også fordi det faldt sammen med overgangen til 1. klasse, hvor
der pludselig skulle laves lektier. Vores erfaring har dog også været, at er
træningen sket for sent på dagen, har koncentrationsevnen og dermed
udbyttet været for ringe. Vi må som forældre – og travl børnefamilie -
også indrømme at gejsten ikke har været lige høj undervejs.
Det har dog hjulpet meget (på forældrenes tid), at Anna undervejs i
forløbet blev i stand til at lave en del af øvelserne på egen hånd.
Især computerøvelserne. Samtidig har vi ofte stillet i udsigt, at en god
træningsindsats ville blive belønnet med et ønsket stykke legetøj i udsigt
efter besøgene hos dig. Upædagogisk? Ja, men det virkede for os.
Selvom vi synes det har været svært at finde den fornødne tid hver dag,
har mange af øvelserne også været rigtigt sjove, og nogle af dem har
udviklet sig til en familiekonkurrence. For såvel Anna som os har det i
virkeligheden nok primært drejet sig om tilvænning – at få bygget det
ind som en daglig rutine på lige fod med lektierne.

Det er svært for os at vurdere udbyttet, da hun påbegyndte træningen
samtidig med at hun startede i 1.klasse. Vi må dog konstatere, at hun
intet har fået ud af undervisningen i børnehaveklassen, og at vi i første
halvdel af 1. klasse synes hun havde svært ved at knække læsekoden –
men ikke sværere end så mange andre. Efter jul har hun dog været flyvende
og er nu meget tæt på niveau med de bedste læsere i klassen. Vi må jo
også notere, at fx hendes dybde-syn er markant bedre end vores. Vi var for
flere måneder siden ikke i stand til at følge hende i computerøvelserne længere.
For os som forældre er det dog også meget vigtigt, at vi har gjort, hvad der
var muligt. Vi ved også, at havde vi ikke gennemgået træniningsprogrammet
og skulle Anna få problemer i skolen siden hen, ville vi have spurgt os selv,
om vi kunne have gjort noget anderledes. Vi ved, det ikke bliver aktuelt nu.

Slutteligt vil jeg pointere, at besøgene hos dig har været meget inspirerende
for Anna. Du evner at tale til – og ikke om – børnene – og i øvrigt på en meget
tålmodig og pædagogisk vis. Anna har helt klart forladt dig ikke bare med nye
øvelser men også med ny gejst efter hvert besøg.

Skulle vi støde på nogle på vores vej med indlæringsproblemer eller andre
synsproblemer vil vi ikke tøve med at anbefale træningsprogrammet og dig
i særdeleshed.

Med venlig hilsen

Anna og forældre

Mikkel, 10 år

Februar 2009

Vi hørte om begrebet "samsynstræning" gennem vores gode venner i Jylland,
som har haft to af deres tre drenge i træning i Holstebro – med stor positiv effekt.

Det var med store forventninger – og lidt skepsis – at vi drog til Solrød hos Lars
for første gang i september 2008. Nu er det blevet februar 2009 og mange af
forventningerne er indfriet og vores skepsis gjort til skamme.

Da Mikkel startede hos Lars var han meget usikker på sig selv, havde meget
svært ved at koncentrere sig, utrolig dårlig til at læse og var ikke særlig god motorisk.

Træningen på Samsynsklinikken har været et koncentreret ½ år. Det kræver
planlægning og overskud i familien når man går gennem dette forløb. Men såfremt
alle parter er indforstået, og indordner sig herefter, så kan ½ times træning,
hver dag, 7 dage om ugen godt forløbe uden de helt store problemer.

Selvfølgelig har der været gode dage og dårlige dage. Det var "op af bakke" at
træne på de dårlige dage, hvor Mikkel var blevet for træt eller ikke kunne koncentrere
sig. Men med en god portion tålmodighed og lidt sjov og ballade, så er det lykkedes.

Generelt har det været hårdt at træne den første uge efter en kontrol.
De nye øvelser har været svære, og Mikkel blev let dårlig i starten når man trænede
– især balancetræningen. Men når den første uge var overstået begyndte forbedringerne
langsomt at vise sig, og i løbet af den sidste uge inden den næste kontrol var gerne
succesoplevelser hver dag til træning.

Resultaterne af Mikkels træning viste sig hurtigt.

Efter kun 3 ugers træning var Mikkel begyndt at være mere rolig når han lavede lektier.
Han begyndte at få mere tålmodighed til at stave sig gennem ordene – i stedet for at
blive sur og ked af det.

Et tydeligt resultat viste sig i efterårsferien – efter kun 1 måneds træning. Vi var alle en
tur i Tivoli, og generelt har Mikkel aldrig sat sig i en forlystelse som kom højere op end ½
meter over jorden. Denne tur i Tivoli startede han i "Det Flyvende Tæppe" med sin
storesøster Rikke, og sluttede dagen af med en tur i "Dæmonen" – uden at blive dårlig
eller ked af det.
For os var det et tydeligt bevis for os, at vi havde fået den fat i den rigtige "behandling"
til Mikkel, og at det heldigvis bare var et spørgsmål om træning, træning og atter træning
for Mikkel at få en lettere hverdag – både i fritiden og i skoletiden.

Mikkel læsning har bedret sig væsentligt gennem træningsforløbet. Samtidig har vi været
så privilegerede, at Mikkels lærere har bakket op om initiativet, og holdt fast i
træningsteknikkerne også i skoletiden.

Han er blevet en meget mere rolig og fornuftig dreng – stadig fræk J Men Mikkel er meget
mere glad, tålmodig og har fået en god tro på, at han godt kan, hvis bare man øver sig
tilstrækkeligt længe.

Træningsforløbet på ½ år er bare løbet af sted. Mikkel har altid været glad når han har
været til kontrol, og Lars´ evne til at tale med Mikkel og coache ham gennem forløbet har
været enestående. Vi var med som forældre til kontrollerne – men det var Mikkel som var i
fokus, og det var ham som der blev talt til og lavet aftaler med.

En replik fra Mikkel som vi har smilet meget af, var da han i juleferien bekendtgjorde, at næste
gang vi tog beslutninger som involverede ham i den grad som dette træningsforløb har gjort,
ville han altså gerne med på råd, for det tog altså meget af hans fritid J

Tja, hvad siger man så ?

Vi vil varmt anbefale andre forældre, at investere den tid i deres børn, som det tager at gå
gennem dette træningsforløb. Det er en uvurderlig investering i deres fremtid.

Bjarne og Lene

Johanne, 20 år

Samsynstræning – april 2009


Da jeg startede studie fik jeg hurtigt hovedpine når jeg læste, og
jeg havde svært ved at fokusere og sprang ofte linjer og ord over.
Hvilket gjorde at jeg læste langsomt og sjældent nåede at læse
det jeg burde.

Nu er hovedpinen væsentligt mindsket, og jeg kan læse hurtigere
og i længere tid end før træningen.

Så det har absolut hjulpet mig. Jeg tror faktisk ikke at jeg ville
kunne gennemføre et studie på universitetet uden disse forbedringer.

Derudover er jeg altid blevet voldsom køresyg.
Det er ikke helt væk ved bykørsel, men det er ikke længere et stort
problem.


Johanne, 20 år


Diverse klientbilleder

Diverse klientudtalelser

  • "Jeg kan nu pludselig gribe de ting, der bliver kastet til mig og jeg har fået en helt anden dybdeopfattelse end før, da jeg nu kan se i 3 D både langt væk og tæt på."

    - Gitte (30 år)
  • "Jeg er meget chokeret over at mit overblik i trafikken var så dårligt.

    Tænk jeg har kørt bil. Nu kan jeg jo se."


    Mundligt citat fra klinikken.

    - Randi (59 år)
  • "Udbyttet har været rigtig stort for jeg havde ikke regnet med, at det ville hjælpe så meget, som det har gjort."


    Michael (19 år) Fodboldspiller
  • "Line [10 år] ser ikke længere dobbelt, hun er i løbet af 4 måneder gået fra at være en usikker læser af let tekst (med mange læsefejl og ringe læselyst) blevet en god læser af aldersrelevant tekst."


    - Forældrene til Line (10 år)
  • ".. svimmelheden begyndte hurtigt at aftage – efterhånden er den fuldstændigt forsvundet."

    - Birthe (59 år)
  • "Jeg har meget bedre timing i dag og føler at jeg ser bolden bedre.

    Balancen er også forbedret."


    - Joakim (20 år), Tennisspiller
  • "Jeg er dybt imponeret over, at man med så enkle midler og en forholdsvist beskeden indsats kan nå så gode resultater."

    - Annett (46 år)
  • "Efter jeg begyndte på samsyns træning, er min læsehastighed øget betragteligt, og jeg kan læse i meget længere tid uden at blive træt.

    Desuden er jeg ikke nød til at springe tilbage for at kontrollere det jeg læser.

    Jeg er i det hele taget blevet bedre til at læse, er sågar begyndt at læse historie højt for børn, det har jeg i hvert fald ikke rodet mig ud i tidligere.

    Endvidere er jeg også blevet bedre til at skrive og stave."


    - Thomas (40 år)
  • "Efter ¾ års træning med besøg hos Doris ca. hver 3-4 uge har Sofie rykket sig meget. Hun kan nu læse uden at blive træt og ukoncentreret i længere tid og hendes uro er blevet meget mindre. Vi får nu gode tilbagemeldinger fra skolen i stedet for det modsatte."

    - Sofie (16 år)
  • "Vi har kunnet se fremskridt igennem hele forløbet.

    Maja har selv været lidt længere om at se fremskridtene, men når det så skete, har det været lidt af en "aha" oplevelse".


    - Maja (11 år)
  • "We have worked with the TrainYourEyes – sports vision training for about 6 months last fall.

    We all feel that we have gained a lot, especially when it comes to concentrating for a longer time which is necessary in curling.

    It’s difficult to say which exercises improved what, but we are convinced that Train Your Eyes plays a big role in us qualifying to the Olympics in Sochi 2014."


    - Danish National Team of Curling - The Ladies - Team Lene Nielsen
Doris Holmer   ‒  Neurooptometrisk synstræner  ‒  Solrød Center 52, c /o Profil Optik  ‒   E-mail: Doris@Samsyn.dk  ‒  Tlf: 50 53 55 38